Adam Fischer (billedhugger)
Adam Fischer | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 28. juli 1888 København, Danmark |
Død | 18. januar 1968 (79 år) Ordrup, Danmark |
Ægtefælle | Ellen Fischer (fra 1915) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi (1908-1913) |
Elev af | André Lhote, Frederik Vermehren |
Beskæftigelse | Billedhugger, tegner |
Arbejdssted | København (1908-1968), Paris (1913-1933) |
Elever | Jean Osouf, Astrid Noack, Folke Svensson |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Prins Eugens Medalje (1960), Eckersberg Medaillen (1936), Thorvaldsen Medaillen (1950) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
- For alternative betydninger, se Adam Fischer. (Se også artikler, som begynder med Adam Fischer)
Kaj Adam Mathiessen Fischer (født 28. juli 1888 i København, død 18. januar 1968 i Ordrup),[1] var en dansk tegner og skulptør. Han giftede sig 2. marts 1915 med maleren Ellen Fischer (1889-1966).[2]
Uddannelse og levned
[redigér | rediger kildetekst]Adam Fischer var søn af kreaturkommissionær Conrad Fredrik Fischer og Eva Alexandria Mathiessen. Han var elev på Vermehrens tegneskole i København, og studerede på Kunstakademiet i København 1908-13. Fra 1913-33 opholdt han sig i Frankrig, og gik på André Lhotes tegneskole i Paris 1917-18. Fra 1926-27 underviste han på den Lena Börjesons kunstskole Académie Scandinave, også kaldt Maison Watteau, i Paris. Adam Fischer var her bl.a. lærer for den danske billedhugger Astrid Noack,[3] og kom også at være en betydelig inspirationskilde for mange af de svenske kunstnere der opholdte sig i Paris i perioden.[4] Han var gift med maleren Ellen (Eline) Fischer (1889-1966).
Han fik Eckersbergmedaljen i 1936 for busten Eva la Cour, Thorvaldsenmedaljen 1950 og Prins Eugen-medaljen 1960.
Værker i udvalg
[redigér | rediger kildetekst]- Portrætbuste af Nils Möllerberg (1923), bronze, Statens Museum for Kunst i København
- Portrætbuste af Astrid Noack (1928), bronze, Louisiana kunstmuseum i Humlebæk
- Portrætbuste af Otte Skjold (1931), terrakotta
- Græsk pige med stor krukke (1939), bronze, Københavns Maskinmesterskole, København
- Alspigen (1946), bronze, fontæne på Rådhustorvet i Sønderborg (opstillet 1951). En kopi af hovedfiguren, Pomona, findes ved Skissernas Museum i Lund.
- Pige med parasoll, bronze, opstillet 1957, Vâstertorp, Stockholm, også i Skärholmen og på Spånga torv i samme by
- Mindesmærke over indenrigsminister Ove Rode (fra 1936-38), fransk Euville-kalksten, Ove Rodes Plads i København
- Ung pige fra Kreta (1942-52), keramik, flere versioner, blandt andet på Statens Museum for Kunst i København
- Pige der spejler sig (1946), bronze, Østergade i Holstebro
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Erik Zahle:Adam Fischer, Stockholm 1941
- Lena Börjeson: Mitt livs lapptäcke - ett liv bland konstnärer i sekelskiftets Stockholm, i Paris och på Fjällgatan, Proprius, Stockholm 1974, ISBN 91-7118-204-7
Galleri
[redigér | rediger kildetekst]-
Detalje af model til Pomona i Sønderborg.
-
Eva la Cour Portrætbuste, belgisk granit, 1934-36, Ny Carlsberg Glyptotek.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Adam Fischer på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Adam Fischer, kulturarv.dk, hentet 28. december 2019
- ^ Adam Fischer i Kunstindeks Danmark/ Weilbachs Kunstnerleksikon
- ^ Astrid Noack (1888 - 1954), kvinfo.dk, hentet 28. december 2019
- ^ Præsentation af Adam Fischer på Skissernas museum